"At skrive er for mig at have magten over virkeligheden. I mine historier kan jeg skabe verden, helt som jeg ønsker, uden grænser, regler eller forud definerede rammer. Det er en vidunderlig legeplads."

Send mig en besked

Udfyld venligst alle krævede felter.
Udfyld venligst alle krævede felter.
Udfyld venligst alle krævede felter.
Udfyld venligst alle krævede felter.
Udfyld venligst alle krævede felter.

Bøger

Her finder du alle mine udgivne bøger. Bøgerne sælges i boghandlen, så du kan finde dem der, hvor du plejer at købe eller streame bøger.

Hvis du som boghandler ønsker at bestille bøger fra forlaget kan de nyeste udgivelser bestilles hos DBK/Bogportalen. Øvrige udgivelser kan bestilles ved at kontakte mig direkte, så sender jeg gerne.

Image
SECTUM - Graven

En mand flygter som et jaget dyr gennem Stockholms gader. En time senere findes han død i en fremmed kvindes lejlighed. Flænset fra svælget til bugen, brændt op indvendig og tømt for blod. Samtidig forsvinder kvinden sporløst og efterlader sin 6-årige datter alene i mørket, gemt i bunden af et skab. Hovedpersonen Mark Sander, kriminalpsykolog for Stockholms Politi, trækkes ind fra sit eksil i skoven omkring Mäleren for at hjælpe med at finde den forsvundne kvinde og bringe hende hjem til sin datter. Det, der forekommer som en simpel vennetjeneste, udvikler sig dog langsomt til et mareridt, der er langt værre, end dem der holder ham vågen hver eneste nat. Magtfulde kræfter ønsker for enhver pris at forhindre, at kvinden bliver fundet, og indædt drevet af sit løfte til den 6-årige pige finder han sig derfor inden længe på flugt fra både det svenske politi, Interpol, den russiske ortodokse kirke og ikke mindst sin fortid, der rækker ud efter ham fra et sted dybere end Graven.

Image
Ondt fødes
"Aldrig er vi så ubeskyttet overfor lidelsen, som når vi elsker ..."
- Sigmund Freud


Det lamslående syn, der møder hende cirka tyve meter længere nede ad gangen, serveres med en fortættet stank af urin og varmt blod. Den nøgne blege krop er spændt ud en meter over gulvet, og de langsomme dryp fra det åbne snit over brystet, har dannet en sortrød sø på gulvet. Han hænger som et slagtesvin, nøjagtig som på billedet, nu pludselig bare meget virkeligt.

Image
Besværgelsen
Der lød et hjerteskærende skrig om hævn. En sjælelig smerte gav genlyd op gennem sprækkerne fra en mørk fangekælder i den dybeste klippegrund under Alborz-bjergkæden, nord for det Persiske rige. Alene lå hun i det mørke, hun både forsvarede og frygtede. Det mørke hun ville nedkalde over alle de, der havde stjålet hendes frihed; stjålet hendes åndelige uskyldighed. Det sværgede hun.

Tre årtusinder senere finder vi hovedpersonen, Rei Theron, ligge blodig, forreven og døende i en frossen svensk skovbund nord for Stockholm. Uvidende om den skæbne, der venter ham.
Image
Dødedansen

"En kvindestemme overdøver mylderet. Hun skriger. Bryder gennem menneskemængden og falder på knæ ved hans side. Hun er rædselsslagen. Holder hænderne op foran ansigtet, som om hun ikke tør se på ham."

I den svitsende middagshede på en bænk på hovedgaden i Khao Lak venter Stephan på hotelbussen, intetanende om sin nært forestående fatale skæbne. I et stormfuldt revu gennemlever han de seneste næsten hundrede års dramatiske og hjerteskærende vej til netop dette øjeblik. Fra de fattigste baggårde i 1920'erne op gennem 40'ernes modstandskamp, 50'ernes formørkelse, 60'ernes forelskelse og 70'ernes frigørelse, finder han endeligt fred med sine indre dæmoner. Alt imens han i dybeste hemmelighed forbereder den uigenkaldeligt sidste kamp for sit livs kærlighed, Elise, der lige nu venter kun tyve meter fra ham på den modsatte side af gaden.

Write Away

Modtag nyheder om mine bøger samt om kurser, workshops, tilbud og hemmeligheder.